Så blev Nordvesten indviet!

11. maj 2022 15:07 , af Katja Kousgaard

Sidste tirsdag blev Nordvesten indviet og ca 100 mennesker kiggede forbi i løbet af eftermiddagen og aftenen - der var fantastisk god stemning, vejret var med os, grillen fungerede perfekt, sofa-loungen havde fået hynder på og "hyggekassen" med bolde, spil og legeredskaber var åben. I løbet af kort tid vil der komme en cylinderlås på kassen, hvor der også er grillredskaber, og så vil den blive kodet så alle medlemmer får adgang. Vi lægger også sidste hånd på en vejledning/retningslinjer for brug af Nordvesten, og det kommer ud til sejlklubbens medlemmer snarest til orientering. Vi håber I allerede bruger terrassen flittigt på jeres solnedgangstur, efter en svømmetur, en tur i kajakken eller hvad der nu passer ind! Hynderne skal i øvrigt blive liggende selvom der kommer regn - de kan godt tåle det:)