Vejdirektoratet udfører i perioden fra 1. august til 31. oktober 2026 en større renovering og omisolering af Kronprins Frederiks Bro ved Frederikssund. Arbejdet får direkte betydning for sejlsporten og sejladsen i Roskilde Fjord.
August og september 2026: Renoveringsarbejdet er i gang, men i denne periode afvikles broåbninger som udgangspunkt efter de normale procedurer.
1. oktober – 31. oktober 2026: Arbejdet rykker til broens klapfag. I hele oktober måned vil broen være lukket for gennemsejling, da broklapperne ikke kan åbnes for masteførende fartøjer.
Gennemsejlingshøjde: Fartøjer, der kan passere under broen uden broåbning (frihøjde under ca. 3,1–3,3 m ved daglig vande), vil fortsat kunne passere, men skal udvise ekstra forsigtighed ved arbejdsområdet.
Skal du have båden på tværs af broen, på efterårstur ud i Isefjorden eller flyttes til vinteropbevaring/værft nord eller syd for broen, opfordres alle medlemmer til at afvikle gennemsejlingen senest i løbet af september.
Læs mere om projektet og opdateringer på Vejdirektoratets hjemmeside.