"Vind, Vand og Vilje" - Ny t-shirt til vores seje ungdomshold!

10. april 2024 07:00 , af Katja Kousgaard

Vi vil rigtig gerne have en stor og velfungerende ungdomsafdeling i Jyllinge sejlklub, så vi er godt i gang med at finde på nye initiativer, som gør os mere synlige i byen og på havnen!! Hold derfor godt øje med disse 4 unge seje ungdomssejlere/surfere og kend dem på t-shirten! - Du kan i øjeblikket møde dem i GVK hver tirsdag kl. 16-17.30, hvor de sammen med deres instruktør Anders K Kortegaard holder formen vedlige før sæsonstart slut april. Et nyt initiativ, som gerne skulle være med til at skabe et større fællesskab blandt de unge hele året, og som samtidig måske kan tiltrække flere unge mennesker til vores afdeling. Vi håber også MEGET at alle jer medlemmer vil huske, at VI ER HER FOR DE UNGE!! Spred budskabet til din nabo, dine børnebørn, dine børns kammerater eller hvem der nu kunne få glæde af af at blive en del af vores ungdomsafdeling. Vi er primært til for de 12-25 årige, men alt efter modenhed er yngre børn også velkomne! Sæsonstart er tirsdag d. 30. april og vi træner hver tirsdag og torsdag fra kl. 17-19. Vi tilbyder jollesejlads, windsurf, SUP og sit-on-top kajak. Og Jyllinges bedste og smukkeste legeplads - Roskilde Fjord! Hjælp os og spred budskabet allerede i dag!

Tag kontakt til Uwe Bjerre på mail: ungdom@jyllingesejlklub.dk eller telefon: 31 79 03 95